Chokolade står vores hjerter nær

Mere end 80 år gamle chokoladetraditioner efterleves stadig i den lille chokoladebutik i hjertet af Thisted. Her har vi gennem flere årtier solgt håndlavet chokolade og andre specialiteter.

Vi udvikler konstant vores sortiment samtidig med, at traditionerne holdes ved lige. Vi gør dette for at tilbyde dig det bedste udvalg af chokolade, vin, kaffe, is, konfekture og andre søde sager.

Chokoladekurven - butikken

Hos Chokoladekurven står vi inde for det, vi sælger. Vi ønsker ikke, at du skal nøjes med kompromisløsninger og standardiserede metervarer. Kvalitet koster lidt ekstra, men så snart du har smagt vores chokolade, ved du, hvorfor håndlavet chokolade står vores hjerter nær.

Chokolade er en oplevelse, og vi sætter en ære i at præsentere dig for en specialbutik, hvor vi vægter personlig betjening, oprigtighed og service højt. Kom forbi butikken, og smag på vores passion.

Chokoladekurven - gavekurv

Godt vejr byder på udendørs hygge

Om sommeren åbner vi op for lidt ekstra hygge udenfor vores lille butik. Når vejret er godt, kan du sidde og nyde en kaffe, is, flødebolle eller andet godt ved vores caféborde.

Chokoladekurven - gavekurv
Chokoladekurven butikken

Følg med i produktionen fra gaden

Vi har et stort panoramavindue, hvor du kan kigge direkte ind i vores produktion. Her kan du se, hvordan vi blandt andet laver vores berømte flødeboller, Thy Chokoladen og vores hjemmelavede is.